Transportgodtgørelse
Visse kommuner yder dette (bl.a. Ærø Kommune). Du må selv spørge ved kommunens ‚borgerservice‛, om det kan lade sig gøre – og i så fald hvordan. Der kan inde på klinikken udleveres dokumentation for fremmøde. Spørg efter dette ved sekretæren.
Kopi af journalen
En sådan kan fremsendes, hvis du har medbragt eller sendt en frankeret kuvert med dit navn på. Journalen kan også fremsendes som email, men kun i det krypterede e-mail-system.
SMS påmindelse
Hvis vi har fået dit mobiltelefon-nummer, vil du to dage før dit fremmøde modtage en påmindelse om dato og klokkeslæt.
Opfølgning efter MR-skanning
Du bør ringe og bestille en tid til opfølgning, så snart du har fået dato for din MR-skanning. Der går i øvrigt typisk 12- 14 dage fra at skanningen er udført og indtil der foreligger en beskrivelse ved os.